En overnatning i Horsens SleepIn Fængsel byder på vaskeægte fængsels-stemning med både gru, hygge og nostalgi. Få en uforglemmelig oplevelse med 22 autentiske celler, der danner rammerne for denne internationale turistattraktion, der gæstes fra både nær og fjern af såvel skoler, erhvervsvirksomheder og kærestepar.
Prøv en spændende overnatning i Horsens fængsel
Hvorfor ikke gøre din næste overnatning helt speciel? Hos SleepIn Fængsel i Horsens får du en oplevelse lidt ud over det sædvanlige. Her får du mulighed for at skifte de trygge vante rammer ud med noget så gruopvækkende som en fængselscelle, men frygt ej, der er både masser af hygge, historie, kultur og ikke mindst spændende oplevelser i vente. Når du gæster denne lidt anderledes SleepIn, så er du sikker på at gå derfra med masser af spændende indtryk og ikke mindst stof til eftertanke.
Overnatning med unik indretning
Din overnatning i Horsens Fængsel vil foregå i den tidligere sygeafdeling i Nordgården, der siden 2006 har budt på indkvartering i intet mindre end 22 autentiske fængselsceller, hvor de originale celleradioer stadig er at finde i væggene. De 22 celler har hver deres unikke indretning med levn af graffiti på væggene lavet af tidligere fanger og ikke mindst Gangmandens celle, et fælleslokale med originale sofaer, der lokker med mulighed for spil og hygge ud på de sene aftentimer. Cellerne er til 1-4 personer. Din indkvartering med tremmer for vinduerne har dog både gode toilet- og badefaciliteter, der også er beregnet for kørestolsbrugere. Nyd en aften med læsning, historiefortælling eller hold i hånd med dit livs kærlighed i en tidligere fængselscelle i Danmarks 8. største by med knap 58.500 indbyggere. Denne form for overnatning i Horsens kan benyttes 365 dage om året og tilbyder ikke alene familierum og enkeltceller, men sågar en bryllupssuite. Der tilbydes ligeledes indkvartering for lejrskoler, skoleklasser og erhvervsfolk. Denne spændende turistattraktion har opnået stor anerkendelse fra både danske og udenlandske besøgende. Det er trods alt ikke hver dag, at du prøver en overnatning ”i hotel tremmely”.
Horsens – en sand perle af oplevelser
FÆNGSLET, som det også kaldes, er en international turistattraktion og det er ikke uden grund. Denne overnatning i Horsens har ud over sin lækre og indbydende café og unikke indretning også masser af fortællinger om tidligere indsatte fra den aktive fængselsperiode. Kulturhuset og museet huser med jævne mellemrum alt fra events som Halloween, teambuilding-oplevelser for virksomheder, mødearrangementer og koncerter med internationale stjerner som The Rolling Stones, Madonna og Elton John.
Masser af kultur i Horsens
Den kulturinteresserede vil finde ikke alene FÆNGSLET i Horsens interessant, men i høj grad også denne spændende by placeret for enden af Horsens fjord. I byen vil du finde en sand perle af oplevelser så som udstilling med berømte kunstnere som Michael Kvium, Christian Lemmerz og Mogens Zieler. Byen byder også på den tilbagevendende Europæiske Middelalderfestival og helt i tråd med din overnatning i Horsens SleepIn FÆNGSLET er der også en krimimesse i byen hvert år i marts. Skaterhaller, musikstudier, spillesteder og caféer er blot nogle af de lækre oplevelser du kan finde i Horsens og kan forkæle dig selv med, hvis du vælger denne helt unikke form for overnatning.